NÆROMRÅDET


Lindevangsparken ligger blot få hundrede meter fra kollegiet. Her er der en legeplads, en stor plæne og op til flere bordebænke sæt og andre steder hvor man kan slappe af i grønne omgivelser.


KU.BE er Frederiksbergs Kultur- og Bevægelseshus der åbnede 1. september 2016 og desuden er helt nybygget fra bunden. I KU.BE er der er flere aktivitetsområder, en café og der holdes desuden en masse forskellige arrangementer. Læs mere om KU.BE her.





Københavns Zoo ligger kun 2,2 km væk og Frederiksberg Have er endnu tættere på.





For studerende på eksempelvis CBS og Frederiksberg Campus er der også ganske kort til studiet, med hhv. 1,5 km og 2,3 km på cykel for de to nævnte.




INDKØBSMULIGHEDER


Kollegiet (den røde markør) ligger på en sidegade til Finsensvej hvor man finder rigtig mange indkøbsmuligheder.


Allertættest på er Fakta (100 m) og Lidl (350 m). Begge butikker finder du når du går til højre ad Finsensvej. Til venstre finder du Netto (500 m), REMA 1000 (650 m), Super Brugsen (700 m) og Irma (700 m).





På Nordre Fasanvej finder du Føtex (1 km). I samme Føtex finder du desuden det nærmeste Posthus.


Frederiksberg Centret med en masse butikker ligger også tæt på kollegiet (ca. 1,5 km). Her kan du bl.a. finde H&M, Søstrene Grene, Matas og mange flere butikker.