Beboermødet


Beboermødet er for alle beboere på kollegiet og afholdes hvert år i september. Derudover kan der også indkaldes til et ekstraordinært beboermøde hvis det er nødvendigt.


Se referater fra de seneste beboermøderher.


Det er fastlagt i lovgivningen om almene boliger, at afdelingsmødet (også kaldet beboermødet i daglig tale) er afdelingens (kollegiets) øverste myndighed, hvor alle afdelingens beboere kan deltage i diskussionerne og beslutningerne om, hvad der skal ske i afdelingen. Beboermødet er beboernes mulighed for at bruge deres rettigheder og få indflydelse på de ting, der sker på kollegiet.


Beboermødet indkaldes skriftligt senest fire uger før det afholdes. Der vil også være en dagsorden på indkaldelsen, så alle ved hvad der skal besluttes på mødet.


Beboerne har mulighed for at fremsætte forslag til beslutninger. Forslag skal sendes til bestyrelsen senest to uger før mødet afholdes. Beslutninger tages ved afstemning (simpelt flertal), hvor alle fremmødte beboere har stemmeret. Der kan ikke stemmes med fuldmagt. Inden der stemmes har stilleren af forslaget mulighed for at forklare forslaget og både tilhængere og modstandere får lov til at komme til orde.


Beboerbestyrelsen vil også fortælle om arbejdet i det forgangne år. Derudover skal der vælges nye medlemmer til bestyrelsen.


Kollegiets budget vil desuden blive gennemgået og godkendt af beboerne.