Bestyrelsens arbejde

BESTYRELSENS ARBEJDE

 

Afdelingsbestyrelsen har følgende opgaver:

 

  • Afdelingsbestyrelsens medlemmer fordeler posterne som afdelingsbestyrelsesformand, -næstformand, -kasserer osv. mellem sig på det første bestyrelsesmøde efter afdelingsmødet, hvis ikke posterne allerede er besat på afdelingsmødet.

  • Repræsenterer beboernes interesser over for UBSBOLIG, DUAB's organisationsbestyrelse og andre samarbejdspartnere som fx håndværkere og leverandører, som er hyret til at løse opgaver for afdelingen, eller kommunen.

 

  • Indkalder til det årlige afdelingsmødet (=beboermøde).

 

  • Behandler og godkender UBSBOLIG's udkast til afdelingens årlige budget, før det bliver præsenteret for beboerne til endelig godkendelse på afdelingsmødet. Det betyder, at det typisk er afdelingsbestyrelsen, der diskuterer om der skal stilles forslag til ændringer af budgettet og om forskellige forslag skal præsenteres for afdelingsmødet, så det kan vælge mellem dem. Afdelingsbestyrelsen kan bede UngesBoligService.dk om hjælp til at regne ud, hvad forskellige forslag koster, og til at præsentere budgettet på afdelingsmødet.

 

  • Behandler og godkender UBSBOLIG's udkast til afdelingens årlige regnskab. Hvis afdelingsmødet har besluttet at det skal godkende regnskabet, fremlægger afdelingsbestyrelsen regnskabet for beboerne til endelig godkendelse på afdelingsmødet. Ellers er det afdelingsbestyrelsen, der står for godkendelsen og derefter orienterer beboerne på afdelingsmødet om, hvad der står i regnskabet. Afdelingsbestyrelsen kan bede UBSBOLIG om hjælp til at gennemgå regnskabet og til at fremlægge det på afdelingsmødet.

 

  • Behandler forslag, der betyder udgifter for afdelingen, før de lægges frem til beslutning på afdelingsmødet, så beboerne på afdelingsmødet får en ordentlig viden om det, de skal træffe beslutning om – fx hvad det koster, hvor lang tid det tager at gennemføre osv.

 

  • Behandler beboerklager og videresender dem til UBS.

 

  • Bestemmer hvad afdelingsbestyrelsens rådighedsbeløb skal bruges til, inden for de overordnede rammer der er besluttet på afdelingsmødet.

 

  • Har den daglige kontakt med afdelingens varmemester.

 

  • Skal informere afdelingens beboere om hvad afdelingsbestyrelsen laver, ved at sørge for at mødeindkaldelser, dagsordener og referater enten udsendes til alle beboere eller bliver sat op på opslagstavler eller på afdelingens hjemmeside, hvor alle beboere kan finde dem.

 

  • Holder øje med at der er god orden i afdelingen og at husordenen bliver overholdt.

Copyright © All Rights Reserved