Opsigelse

LAURITZ KOLLEGIET

OPSIGELSE


Du kan opsige dit lejemål vha. formularen her: http://www.ubsbolig.dk/da/opsigelse-lejemaal


Bemærk, at når boligen er opsagt til fraflytning, kan der ikke længere disponeres over beløb, som står på boligens vedligeholdelseskonto.


Regler ved opsigelse

Når du ønsker at fraflytte din bolig, er der nogle regler, du skal være opmærksom på:


Hvis du bor alene i lejemålet:

  • brug ovenstående formular.


Hvis I bor 2 personer i lejemålet:

  • begge lejere skal udfylde formularen ovenfor og i kommentarfeltet skrive hvordan tilbagebetaling af evt. overskydende depositum/indskud skal ske. Det kan fx være, at én af de to lejere får hele beløbet retur, men det kan også være, at I deler det i to lige store halvdele (50/50) eller en tredje løsning.


Opsigelsesvarsel

For Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej er det juridiske opsigelsesvarsel 6 uger + løbende måned. Det vil sige, at for at finde ud af, hvor længe man hæfter for husleje, tager man udgangspunkt i den dato man opsiger boligen, lægger 6 uger til og fortsætter i kalenderen til den sidste dag i den måned, man er kommet ind i.


Eksempel 1:

Du vælger at opsige boligen den 15. marts. Hvis du lægger 6 uger til, så ender du på den 26. april, og så hæfter du derfor for husleje frem til den 30. april, som bliver din fraflytningsdato.


Eksempel 2:

Du vælger at opsige boligen den 25. marts. Hvis du lægger 6 uger til, så ender du på den 6. maj, og så hæfter du derfor for husleje frem til den 31. maj, som bliver din fraflyningsdato. 


Det er altså vigtigt, at man bruger en kalender, når man overvejer at opsige sin bolig, så den opsiges i tide og efter hensigten.


Når du/I sender en opsigelse, vil du/I altid modtage en bekræftelse tilbage – enten pr. mail eller pr. brev. Læs bekræftelsen igennem, så du/I sikrer jer, at der ikke er sket en misforståelse.


Udflytning før tid

Det er også en mulighed at vælge at fraflytte før det juridiske opsigelsesvarsel – du må gerne flytte før tid. Du kan vælge at opsige din bolig den 15. marts til fraflytning 15. april.


Så vil du få en bekræftelse retur, hvor der står, at UBSBolig A/S vil forsøge at genudleje din bolig til den 15. april, og hvis det lykkes, sparer du 14 dages husleje. Hvis det ikke lykkes, så hæfter du frem til den 30. april. Uanset om boligen bliver genudlejet eller ej, så skal den stå tom, fra den dato du har oplyst, at du fraflytter.


Efter endt studie

Efter endt studie må du blive boende i 3 måneder, så hvis du bliver færdig med din uddannelse i januar, må du blive i boligen til og med april.

Hvis du fortsætter direkte på en anden uddannelse, efter at have afsluttet din første uddannelse, kan du blive boende på kollegiet. Husk at informér UBS hvis du skifter uddannelse, eller hvis du fortsætter på en ny uddannelse, efter at have endt en uddannelse. 



Kilde: http://www.ubsbolig.dk/da/opsigelse-af-lejemaal






Siden er opdateret 28. august 2019


Copyright © All Rights Reserved