På overtagelsesdagen

PÅ OVERTAGELSESDAGEN

 

  • Mød op på det aftalte tidspunkt. Varmemesteren har typisk mange indflytninger samme dag og vil kun vente i et begrænset tidsrum.

 

  • Medbring kopi af din lejekontrakt og kvittering for indbetalt indskud/depositum og leje for indflytningsmåneden. Hvis du ikke medbringer kontrakt og kvittering vil nøglerne ikke blive udleveret.

 

  • Samtidig med nøgleudleveringen skal du sammen med varmemesteren udarbejde en indflytningsrapport, hvor eventuelle fejl og mangler ved lejemålet vil blive noteret. Du vil få udleveret en kopi af indflytningsrapporten. Det er vigtigt du gemmer den, da den er med til at sikre, at du ikke hæfter for de fejl og mangler, der er noteret ved din fraflytning. Husk der er tale om en "genbrugsbolig" og inventar og træværk kan derfor godt bære præg af at være brugt. Det kan du læse mere om i vedligeholdelsesreglementet og din lejekontrakt.

 

  • Betaling af el er ikke inkluderet i huslejen, som betales til UBSbolig. Du skal derfor selv tilmelde dig hos DONG energy.

 

  • Husk at ændre adresse. Dette skal gøres senest fem dage efter du er flyttet ind. Du skal melde flytning på www.borger.dk, hvor du også kan læse mere om reglerne. Hvis du glemmer at ændre adresse kan det i sidste ende koste dig et gebyr.

 

 

  • Der er adgang til internet i lejligheden. Ønsker du TV-kanaler skal du selv tegne et individuelt abonnement hos den ønskede TV-udbyder. Læs mere her.

 

 

 

Kilde: http://www.ubsbolig.dk/sites/default/files/files/Velkomstfolder.pdf

 

Copyright © All Rights Reserved