Forside

Velkommen til Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej

 

Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej ligger på Frederiksberg, blot 100 m fra parkanlægget Lindevangen. Som kollegium er det atypisk ved at alle boliger har eget køkken og bad. Med den centrale beliggenhed er der gode muligheder for offentlig transport; der er mindre end 300 m til nærmeste metrostation (Lindevang st.) og mindre end 10 minutters gang til nærmeste S-togs-station (Peter Bangs Vej st.). Desuden finder du næsten alle de forskellige dagligvarebutikker på Finsensvej lige ved kollegiet. Denne hjemmeside er både for nuværende og kommende beboere. Læs mere i menuerne ovenfor eller se udvalgte links herunder.

 

NYE BEBOERE

Som ny beboer på kollegiet er der mange ting man skal sætte sig ind i. I menuen øverst på siden finder du flere undersider, hvor du kan finde svar på det meste. Læs fx siderne med information om indflytning, om tilslutning til internettet, hvordan du bruger vaskeriet, affaldshåndtering samt hvilke udvalg du kan deltage i. Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, melde dig ind i vores fælles Facebook-gruppe og synes godt om vores Facebook-side.

 

Kollegiet har på 6. sal et stort festlokale, som bruges i forbindelse med festudvalgets arrangementer. Som beboer kan man også leje lokalet til private fester. Se her for information om leje af festlokalet og i kalenderen for at se hvornår festlokalet allerede er lejet ud.

VENTELISTE

 

Der er venteliste for at få en bolig på kollegiet. Læs mere her. Bemærk, at hverken varmemesteren eller beboerbestyrelsen har indflydelse på hvem, der får tildelt en bolig på kollegiet.

 

Du kan læse om de forskellige lejlighedstyper og hvor meget vi betaler i husleje samt se billeder af en beboet lejlighed og kigge nærmere på vores fælles faciliteter.

 

 

 

 

NYHEDSBREV PÅ LAURITZ

 

Kollegiet på Lauritz Sørensens Vej har sit eget nyhedsbrev. Her udsendes der informationer der vedrører alle beboere, eksempelvis hvis der lukkes for vandet i et tidsrum, hvornår der kommer vinduespudser så man kan huske at lukke vinduerne eller hvis varmemesteren har brug for adgang til lejlighederne.

 

Derudover udsendes der med 1-2 måneders mellemrum en status e-mail, med en kort opsummering af hvad der er sket siden sidste status e-mail og desuden med referatet fra foregående bestyrelsesmøde.

 

TILMELDING TIL NYHEDSBREV

Send en e-mail til nyhedsbrev@lauritz.dk

E-mailen skal indeholde dit navn og den e-mailadresse du gerne vil tilmelde/afmelde.

Copyright © All Rights Reserved